Lær at leve godt med slidgigt/artrose

Artrose er meget almindeligt

Da ordet slidgigt giver mange den opfattelse, at for meget brug af bestemte led er årsagen til, er fagfolk gået væk fra dette navn, og kalder det nu artrose.

 

Halvdelen af alle på 40 år har artrose i et eller flere led. Alle på 60 år har det. Den gode nyhed er, at man kan leve et aktivt liv og have det godt med artrose.

 

Symptomerne på artrose kan være ondt i lænden, iskias, nakkesmerter, hovedpine, svimmelhed, skulder- albue-hånd- og fingersmerter, samt knæ- hofte- og fodsmerter.

Der er mange årsager til artrose. Arv, alder, køn, forkert belastning og for lidt bevægelse er de mest udbredte.

 

Primær artrose er gigt, hvor en årsag ikke kendes. Sekundær artrose dækker over tilfælde, hvor en tidligere skade, en anden sygdom og medfødte ledforandringer, f.eks. hoftedysplasi medfører artrose.

 

Primær artrose er den proces, led udsættes for, hvis man laver bevægelser i unormale stillinger eller unormalt mange eller få gange. Ofte tager det mange år for sygdommen/processen at udvikle sig. I starten opstår symptomerne i perioder.

 

Også hvis et led ikke bevæges, slides det. Ledbrusken har brug for bevægelse for at få tilført næring, ellers bliver den tyndere. Derved mister den noget af sin beskyttende effekt, og knogleenderne belastes mere.

 

Tyndere brusk og knogleudvækster kan ses på røntgenbilleder og det er det, der hedder artrose. Det kan ikke fjernes, men ved rigtig behandling kan man få leddene til at bevæge sig optimalt og ved efterfølgende træning kan man fjerne mange af generne. Mennesker med begyndende artrose har også forandringer, men de kan ikke ses på røntgenbilleder. Her kan man høre knitren i leddene. Ved moderat og svær artrose kan det ses på billeder.

 

En kiropraktor kan hurtigt afgøre, om der er tale om artrose eller andre former for gigt.

Ny forskning viser, at jo tidligere man gør noget, jo bedre bliver man, og at ledfrigøring, vægtkontrol og træning er vejen frem.

 

Træning alene gør det ikke. Leddene skal først frigøres( kiropraktisk behandling) og derefter trænes. Vores holdning er meget afgørende for, hvordan kroppen reagerer på belastning.

Kiropraktisk behandling går ud på at holde led bevægelige. Derved kan ledbrusk tilføres næring og slides langsommere.  Ledfrigørende behandling, måske suppleret med høj effekt laser kan fjerne mange af smerterne og give mulighed for træning, måske endda uden gigtmedicin. Selv med meget slidte led. Som artrosepatient er det vigtigt at træne og motionere jævnligt. Et vægttab er også vigtigt, især for overvægtige med knæsmerter. Hjælpemidler og ergonomiske tiltag, der kan lette hverdagen, kan komme på tale.

Kort sammenfattet kan der gøres meget for at leve et godt liv med artrose. Kiropraktik, holdningskorrektion, styrke- konditions- og smidighedstræning er en god sammensætning, hvis man vil være sin egen ledvogter.

 

Når ledstivheden nedsættes eller fjernes, vil nervesystemet kontrollere led og muskler, så der undgås overbelastning med risiko for smerter.

 

Kiropraktik skal være forebyggende behandling. Patienter skal hjælpes i trivsel fremfor overlevelse. Det er Ikke kun tænderne, der skal tjekkes regelmæssigt.

 

Kiropraktoren og tandlægen ligner hinanden, når vi taler behandlingsstrategi. Efter en grundig forundersøgelse inkl. røntgen hvor vi kan se, hvor udbredt artrose er, planlægges behandlingen. Når funktionen er optimeret, skal der fokus på sund kropsholdning, træning og opfølgende kontrol. Det er ikke bare billigere og mere behageligt at forebygge frem for at helbrede, det er også sund fornuft.

 

Få derfor en snak med mig inden du går i gang med din træning. Det kan også være at du hurtigere kommer igen efter en skadesperiode.

 

 

 

 

 

Carøe Kiropraktik

Holte Midtpunkt 23. 3d

2840 Holte

Tlf. 4542 2522

E-mail: reception@olecaroe.dk

Åbningstider

Mandag:   7 - 11   samt 14 - 17

Tirsdag:    7 - 11

Onsdag:   7 - 11    samt 14 - 17

Torsdag:  7 - 11

Fredag:    7 - 11

Persondata

politik

Rapportér en utilsigtet hændelse som patient eller pårørene